Ballerup Kommune
Ballerup Kommune er en kommune i Region Hovedstaden på Sjælland. Den ligger cirka 15 kilometer fra centrum af København. Kommunen dækker et område på 34,09 km² og har en befolkning på 53.950 indbyggere (2026). Kommunens hovedby er Ballerup.
Navnet Ballerup Kommune blev taget i brug ved kommunalreformen i 1970, men den var stort set en videreførelse af den tidligere Ballerup-Måløv Sognekommune.
I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 skete der ikke ændringer i Ballerup Kommune.
Nabokommunerne er: mod øst Herlev, mod nord Furesø og Gladsaxe, Egedal mod vest og Albertslund, Glostrup og Rødovre mod syd.
Ballerup har en venskabsby i Skotland, der hedder East Kilbride, og én i Kina, der hedder Wuxi.