Frederikssund Kommune
Frederikssund Kommune er en nordsjællandsk kommune, der bl.a. omfatter Horns herred under Region Hovedstaden efter Kommunalreformen i 2007.
Frederikssund Kommune er opstået ved sammenlægning i 2007 af:
Frederikssund Kommune
Slangerup Kommune (uden Uvelse)
Skibby Kommune
Jægerspris Kommune
Uvelse Valgdistrikt havde d. 15. januar 2004 med 56,9% stemt for at udtræde af Slangerup Kommune og søge optagelse i Hillerød Kommune, men Slangerup Kommune krævede et flertal på mindst 75%, og sagen blev derfor afvist af kommunalbestyrelsen. Forligspartierne krævede imidlertid en ny afstemning med almindelige flertalsregler; denne afstemning fandt sted den 26. april 2005, og den faldt igen ud til fordel for Hillerød med 54,6% af stemmerne.