Tårnby Kommune: Historie
Tårnby kirke er fra tidlig middelalder, men der kendes landsbybebyggelse tilbage til vikingetiden. Den nuværende kommunes område lå i middelalderen stort set i det middelalderlige Tårnby sogn. I 1841 oprettedes Tårnby Sognekommune der strakte sig nordpå helt til Christianshavns Vold. I 1896 blev sognekommunen reduceret stort set til kommunens nuværende udstrækning, bortset fra at Kalvebod Fælled ikke fandtes endnu dengang - det kom først til i 1942. I 1970 ændredes navnet fra "Tårnby Sognekommune" til det nuværende "Tårnby Kommune".