Vesthimmerlands Kommune
Vesthimmerlands Kommune er en kommune i Region Nordjylland efter Kommunalreformen i 2007, og omfatter byerne Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup.
Vesthimmerlands Kommune opstod ved sammenlægning af:
Aalestrup Kommune (undtagen Hvilsom og Hvam Skoledistrikter)
Farsø Kommune
Løgstør Kommune
Aars Kommune
Forligspartierne havde krævet folkeafstemning i Hvilsom Skoledistrikt og Gedsted Skoledistrikt (begge Aalestrup Kommune); førstnævnte afstemning faldt ud til fordel for Mariagerfjord Kommune med et flertal på 60%, hvorimod sidstnævnte med et lille flertal pegede på Vesthimmerlands Kommune.
Kommunen grænser op med Jammerbugt Kommune til nord, Aalborg og Rebild Kommune mod øst, Viborg og Mariagerfjord Kommune mod syd.